Det handler om mål og resultater
Kravene til topledelsen har aldrig været større. Ejere og aktionærer forventer værditilvækst, selv om forretningsklimaet er i konstant forandring og ofte er påvirket af udefrakommende udfordringer.
Sammensætningen af ledelseskompetencer i bestyrelsen og topledelsen er afgørende for, om virksomheden når sine mål og fastholder væksten. Mange af de nødvendige kompetencer kan findes blandt virksomhedens top- og mellemledere samt specialister – andre kompetencer skal identificeres og tiltrækkes udefra.
Resultatorienterede løsninger
I samarbejde med jer identificerer vi behovene i relation til virksomhedens mål og strategier. For at vurdere eksisterende kompetencer gennemfører vi assessmentforløb, der kortlægger de ledelsesmæssige ressourcer, der allerede er til stede i organisationen. Ved hjælp af Search & Selection-metoder tiltrækker og udvælger vi kandidater, som supplerer eller erstatter kompetencerne på specialist-, ledelses- og bestyrelsesniveau.
Tæt samspil mellem faglighed og erfaring
Gennem et samarbejde med Capacent får I adgang til et eksperthus med et bredt og dybt branchekendskab og en opdateret faglig indsigt på væsentlige nøgleområder. Vi sammensætter et team af en eller flere konsulenter og researchere med faglig og erfaringsmæssig baggrund, der er tilpasset opgavens karakter.
