Capacent People Group - Search - Outplacement - Assessment
Capacent People på LinkedIn

 

 

IT operations architect til DSB

Jobbeskrivelse

Vi søger en IT Operations Architect til at styrke DSB's IT-Infrastruktur

Vil du være på forkant med IT-Teknologier inden for IT-Infrastruktur og har du lyst til at præge udviklingen, gennem stor indflydelse af DSB's IT-Infrastruktur, så er det måske dig vi mangler.

Du har et højt drive og engagement. Du kommer til at arbejde i team IT-Infrastruktur, hvor der tages ejerskab af IT-Infrastrukturen. Du bliver en del af en gruppe med engagerede kollegaer, hvor vi passer på hinanden.

Dit primære ansvarsområde er inden for datacenterområdet, med fokus på server operativsystemer (Unix og Windows), storage og backup teknologier, databaser (Oracle og MS SQL) og middleware. Vi anvender mange forskellige leverandører i den samlede IT-leverance til forretningen, bl.a. følgende infrastrukturplatforme: Cisco, Windows, Linux, Citrix, WMware, Exadata, MSSQL og Oracle DB, Office 365, CRM Online, Azure og Citrix Worx. Derudover anvender vi i høj grad mobile platforme i den daglige togdrift.

Et centralt omdrejningspunkt

Som IT Operations Architect er du et centralt omdrejningspunkt, som støber kuglerne til IT-infrastrukturprojekter, der skal sikre den nødvendige løbende opdatering og fornyelse eller cost-optimeringer af vores IT-platforme. Du sikrer opdaterede platforme, som bidrager til en stabil drift og som understøtter DSB's forretningsbehov.

Dine konkrete arbejdsopgaver er at

  • udarbejde roadmaps for de platforme du er ansvarlig for, herunder at initiere og fastlægge scope for opdateringerne
  • skabe overblik og bidrage til prioriteringsprocessen ift. budgetplanlægning
  • drive/deltage i processen med at udarbejde økonomiske og tekniske beslutningsoplæg
  • deltage som afdelingens faglige repræsentant i interne styregrupper for infrastrukturprojekter
  • foretage kapacitetsvurderinger og iværksætte tiltag
  • sikre nødvendig konfigurationsstyring
  • supportere driften, f.eks. ved Incidents/Problems/Changes som Subject Matter Expert

Du samarbejder med alle funktioner i DSB IT, DSB's driftsleverandører og relevante producenter, og du refererer til afdelingschefen for IT Drift & Infrastruktur.

Det forventer vi os

Erfaren og professionel IT Operations Architect med højt drive

Du har flere års erfaring med drift og udvikling/vedligeholdelse af datacentre i et komplekst IT-landskab, gerne fra en IT-afdeling i en eller flere større danske virksomheder. Din baggrund kan også være serviceansvarlig fra en IT-driftsleverandør eller tilsvarende.

Dine faglige kompetencer:

  • 5-10 års erfaring fra tilsvarende jobs eller kombination af jobs, der kvalificerer til stillingen
  • God procesforståelse
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk
  • Dokumenteret erfaring med interessenthåndtering og organisatorisk implementering, f.eks.  via erfaring med IT-projektledelse (du indgår i mange projekter).
  • Erfaring med styring af 3. parts leverandører inden for ansvarsområdet
  • Høj faglig indsigt i relevante IT-områder, herunder indsigt i licensforhold for de gængse platforme
  • Rigtig god forståelse af IT-platformes indbyrdes afhængigheder
  • Erfaring med at navigere ift. sourcing-kontrakter

Du kommunikerer på mange niveauer internt og hos vores leverandører. Du har en bred IT-erfaring fra flere års arbejde med IT Infrastruktur, og du kender hovedparten af de platforme, DSB anvender.

Du er god til at dokumentere de løsninger, du arbejder med og du evner at styre flere forskellige leverandører til levering af én IT Service.

Vi lægger stor vægt på, at du er udadvendt, har drive og gå på mod. Du motiveres af at se tingene ske og at følge op på planer/roadmaps. Dit drive er bundet i et fagligt ønske om at gøre det bedst mulige i de rammer, der sættes. Du trives med en uformel, åben og humoristisk omgangstone. Du holder overblikket, når ting går stærkt eller under driftskriser.

Du indgår i en afdeling med 3 funktioner: Infrastruktur, Drift og Kontrakt-/leverandørstyring. Vi arbejder sammen på tværs af områder, og vi har et godt arbejdsklima og en god kollegial måde at samarbejde på. Infrastruktur består af 5 IT Operations Architecter, som du deler ansvarsområde med.

Om virksomheden

DSB er en moderne offentlig virksomhed med fokus på kunder og medarbejdere.

Vil du høre mere

Kontakt Associate Business Researcher Henriette Bekker på hbe@capacent.dk eller +45 2196 9563

Del gerne denne i dit netværk.

Firma
DSB
Location
Taastrup
Stilling
IT operations architect
Hjemmeside
 
OpslÅet
09.01.2017
 
 

 

CAPACENT A/S     •     MIDDELFARTGADE 15     •     2100 KØBENHAVN Ø     •     TEL. +45 4130 8888